Optimering af trykluftanlæg

Trykluft findes i mange virksomheder og lever ofte en ret ubemærket tilværelse.

Dog er det ikke usædvanligt, at anlæggene alene anvender 10-30 % af en virksomheds samlede elforbrug.

Der er store økonomiske besparelser og miljømæssige fordele ved at optimere virksomhedens trykluftanlæg.

Der kan ofte findes besparelser på mellem 10 % til 70 % af trykluftsanlæggets energiforbrug ved at gennemgå anlæggene.

Mange af besparelserne kræver kun små eller ingen investeringer overhovedet


Optimering af trykluftanlæg

Huskeråd til at minimerer elforbruget på trykluftanlæg:


Undgå unødvendig drift – sluk for systemet

Sluk for anlægget når der ikke er behov for det.
Sørg for, at kompressoren kun er i gang, når der er brug for den.

Kontroller trykluftanlægget jævnligt
Undersøg dit trykluftanlæg med faste mellemrum.

Tjek især for lækager. Ved at gå det igennem efter arbejdstid når alle maskiner og andre former for støj ikke er til stede kan du høre udslippet.

Sørg også for at medarbejderne udbedrer utæthederne, så snart de opdager dem.

Derudover bør du tjekke indstillinger, styringer og filtre.

Dette er den bedste måde til at sikre, at du har et godt og driftsikkert anlæg, der ikke har et unødigt energiforbrug.

Nedsæt anlægstrykket
Undgå at anlægget kører med et unødvendigt højt arbejdstryk.

Undersøg hvilket tryk værktøjet kræver – normale håndværktøj kræver 6,0 - 6,5 bar.
Kompressoren behøver således ikke at stå højere end 7 bar.
Sænker du trykket med 1 bar, falder energiforbruget med 7 %.

Sørg for, at kompressoren har tilstrækkeligt med køleluft,
det nedsætter energiforbruget og forlænger maskinens levetid.

Sørg for optimal styring af kompressorerne
Ofte styres kompressorerne med en pressostat (trykafbyder eller tryktransmitter) der ind- og udkobler kompressoren ved de indstillede tryk.
Særligt ved skruekompressorer skal du sørge for, at differenstrykket ikke bliver for lille.
Korte intervaller mellem de perioder, hvor kompressoren producerer luft og de perioder, hvor kompressoren kører ubelastet, kan medføre et øget energiforbrug.


Etabler varmegenvinding
Hovedparten af den energi, der tilføres kompressoren, omsættes til varme.

Du bør undersøge, om der er mulighed for at udnytte denne varme.
Ved at placere kompressoren på et lager eller lignende vil overskudsvarmen fra kompressoren bidrage til rummets opvarmning.

Varmen kan på de fleste skruekompressorer ved hjælp af en varmeveksler overføres til proces eller brugsvand.

Nyt trykluftanlæg
Energimæssigt opnår du den billigste luft, når kapaciteten på kompressoren passer til det luftforbrug, der er i virksomheden.

I mange tilfælde kan det være en fordel at benytte en frekvensreguleret kompressor eller fordele luftproduktionen på flere kompressorer.

Hvis du overvejer at få ny trykluftkompressor, er det en god ide at tale med os inden købet.

 

 

 

 

 

Trykluftinstallation

 

 

 

Trykluft findes i mange virksomheder og lever ofte en ret ubemærket tilværelse.
Dog er det ikke usædvanligt, at anlæggene alene anvender 10-30 % af en virksomheds samlede elforbrug.
Der er store økonomiske besparelser og miljømæssige fordele ved at optimere virksomhedens trykluftanlæg.
Der kan ofte findes besparelser på mellem 10 % til 70 % af trykluftsanlæggets energiforbrug ved at gennemgå anlæggene.
Mange af besparelserne kræver kun små eller ingen investeringer overhovedet